You are here

Organisationer der hjælper flygtninge

Der er flere frivillige organisationer i Roskilde kommune, som hjælper flygtninge med at falde godt til i Danmark.

Den bedste måde at lære det danske sprog og den danske kultur er ved at være sammen med danskerne. Men det kan være svært at komme i kontakt. Derfor har en række frivillige borgere i Roskilde Kommune samlet sig i foreninger og organisationer, hvor de tilbyder deres hjælp til flygtninge.

Oversigt over organisationer

Rebaats logo

Rebaat

Rebaat er én af de første indvandrerforeninger der blev stiftet i Roskilde og i Danmark. Rebaats aktiviteter er både sociale og kulturelle.

Foreningen har været med til at præge integrationsprojekter i Roskilde ved at sidde i bestyrelser og være med i aktiviteter. Rebaat er medlem af integrationsrådet i Roskilde og samarbejder med både kommunen, politi og andre foreninger.

Læs mere om Rebaat her.

Roskilde Flygtningevenner logo

Roskilde Flygtningevenner

Roskilde Flygtningevenner er et netværk af beboere i Roskilde, som  hjælper flygtninge med at få danske venner, træne sproget og komme i gang med en almindelig dansk hverdag,

De har en mentor- og venskabsfamilie-ordning, og de har faste aktiviteter i Kurhuset på Sct. Hans som Café, Sprogcafé, CREA, Cykelbutik og Kunstværksted. Nogle gange laver de udflugter eller andre arrangementer for børnefamilier.

Læs mere om Roskilde Flygtningevenner her.

Røde Kors Roskilde

Røde Kors Roskilde

De frivillige i Røde Kors Roskilde tilbyder et socialt netværk for flygtninge, så de hurtigt kan få en tryg og rolig hverdag i Danmark. De frivillige hjælper med praktiske ting som at læse breve fra kommunen, overkomme sproglige barrierer og at få handlet. Kontakten kan også være en hyggelig snak eller en gåtur, hvor I kan tale om løst og fast.

Læs mere om Røde Kors' venner viser vej her.

Senest opdateret

30.04.2018