You are here

De to prismodtagere er fundet til årets integrationspris
  • Integrationsprisen_2018

    På billedet ses afdelingsleder i Himmelev Gl. Præstegård, Karina Holst (tv), to frivillige fra RBU, Amalie Skiver og Simone Friborg, og formand for integrationsrådet, Necdet Oklu.

Roskilde Kommunes integrationspris er blevet uddelt for tredje gang, og den blev delt mellem Karina Holst fra Himmelev Gl. Præstegård og Simone Friborg & Amalie Skiver fra Red Barnet Ungdom i Roskilde.

For et par år siden besluttede Integrationsrådet at uddele integrationsprisen på 10.000 kr. en gang om året. Der er rigtig mange derude som gør en forskel og en kæmpe indsats, både som privatpersoner, arbejdsgivere, institutioner og frivillige for nye borgere i kommunen, og ikke mindst børn og unge, som virkelig har brug for det. På baggrund af dette bør de personer, der gør en særlig indsats i forhold til de etniske minoriteter anerkendes og synliggøres og derfor uddeles integrationsprisen hvert år af Integrationsrådet i Roskilde Kommune.

Hjælpende hænder til både unge og ældre

Vinderne af Roskilde Kommunes Integrationspris 2018 blev Karina Holst som er afdelingsleder i Himmelev Gl. Præstegård og de to unge kvinder fra Red Barnet Ungdom i Roskilde, Simone Friborg & Amalie Skiver.

”Hele syv kandidater var indstillet til integrationsprisen og det at vælge en eller to ud af så mange gode kandidater er rigtig svært – vi syntes at alle fortjente prisen og I skal vide, at I alle gør en kæmpe stor forskel for Roskildes nye borgere”, siger Formand for integrationsrådet, Necdet Oklu.

Alle har potentiale

Karina er en ildsjæl ift. kvindelige Integrationsborgere. Hun har gjort en kæmpe stor indsats og hjulpet flere borgere i praktik, løntilskud og ordinært arbejde på plejehjemmet i Himmelev.
Hun arbejder ud fra den opfattelse, om at man er psykisk eller fysisk begrænset, så har man et potentiale at udvikle og dermed kan man styrke sine kompetencer. Hun og hendes kollegaer tager integrationsborgerne imod med åbne arme og støtter dem indtil de kan udføre arbejdet på normale arbejdsvilkår.

Leg og lektiehjælp

Simone og Amalie har ved deres frivillige arbejde hos RBU været med til at gøre en stor forskel for flygtningebørn og de unges hverdag. De underholder og hjælper børn og unge med spil, leg, lektiehjælp, højtlæsning, træning, cykling, ture i lokalområdet o.l. Red Barnet Ungdom og deraf Simone og Amalies fokus er på nytilkomne flygtningefamilier. De hjælper ensomme børn og unge til at komme ud i samfundet, få hjælp, forebygge mistrivsel og fravær fra skolen. Børnene (og deres forældre) er meget glade for Simone og Amalie, som deltager i aktiviteterne med stor interesse.

Simone og Amalie har valgt at videregive prisen til foreningen, Red Barnet Ungdom, så der kan laves aktiviteter og andre ting for børnene og de unge.

Stort tillykke til prismodtagerne samt til alle de nominerede, som er med til at gøre en forskel for Roskildes nye borgere. Jeres hjælp er uundværlig.

Dato: 25. Oktober 2018

Senest opdateret:

07. November 2018