You are here

Job og praktik

Det er meget vigtig at komme ud på arbejdsmarkedet. Her kan du læse om de forskellige ansættelsesmuligheder, og hvordan du bedst muligt får et ordinært arbejde, hvor du er selvforsørgende.

Praktik – et vigtigt skridt på vejen

Praktik er en periode hvor du kan prøve at være på en arbejdsplads, og hvor du øver dig i at tale dansk og lærer om dansk arbejdskultur.

  • Du kan vise dine kvalifikationer når du er i praktik.
  • Det er meningen at du lærer ting i praktikken.
  • Praktikken er ulønnet, men du får integrationsydelse.
  • Hvis du modtager integrationsydelse skal du være i praktik mindst 15 timer om ugen, dog op til 37 timer
  • Praktikken varer 1-3 måneder.
  • Praktikken kan forlænges i særlige tilfælde.
  • Når du er i praktik, lærer du dansk i sprogskolen, de dage du ikke er i praktik.
  • Når du er i praktik, kan din sagsbehandler måske bevilge penge til transport.

Løntilskud

Løntilskud er en slags prøveperiode, hvor virksomheden beslutter om de kan tilbyde dig arbejde.

  • Et løntilskud er en rigtig ansættelse, hvor du har de samme rettigheder og pligter som dine kollegaer.
  • Du skal vise, at du kan varetage arbejdet.
  • Det er meningen, at du lærer, det du mangler.
  • Du får løn, som kommunen betaler en del af.
  • Et løntilskud er mindst 23 timer om ugen og aftales typisk til 3 måneder, derefter måske ordinært job.
  • Løntilskuddet kan også være 37 timer om ugen.
  • Dit løntilskud kan forlænges op til 1 år – hvis din virksomhedskonsulent mener, at det kan hjælpe dig i job.
  • Når du er i løntilskud, lærer du dansk i sprogskolen, når du ikke er på arbejde - eksempelvis aftenundervisning.
  • Når du er i løntilskud, skal du selv betale transport og husleje.

Ordinært arbejde

Både praktik og løntilskud skal gøre dig klar til at få et helt almindeligt arbejde.

  1. Hvis du finder et ordinært arbejde, skal du huske at meddele det til din sagsbehandler.
  2. Husk at du skal kontakte SKAT når du får et ordinært arbejde, så du får betalt den rigtige skat.
  3. Du har ret til ferie og feriepenge, når du har et arbejde.

Det er vigtigt, at du bestræber dig på, at finde et ordinært arbejde, da det er et krav, for at kunne søge om permanent opholdstillade.

Spørgsmål og svar

  • Må jeg arbejde?

    Når du får opholdstilladelse og dermed får flygtningestatus, får du automatisk også arbejdstilladelse.

    Det betyder altså, at du gerne må varetage et helt almindeligt arbejde.

  • Hvor kan jeg finde job?

    Du kan finde ledige stillinger på http://www.jobnet.dk

Når du er ude på arbejdsmarkedet i praktik eller job

Det er vigtigt at møde til tiden

Det er vigtigt, at du passer dine opgaver

Det er almindeligt at både mænd og kvinder arbejder

Det er dit ansvar, at du lærer det danske sprog og dine arbejdsopgaver

Hvis du bliver syg, skal du huske at kontakte din chef eller jobcenteret

Du kan du kontakte din virksomhedskonsulent, hvis du får brug for hjælp

Kontakt

Integration
Rådhusbuen 3
4000 Roskilde
Administration Social Job og Sundhed
Tlf 46 31 30 00

Senest opdateret

12.07.2018