You are here

Bliv frivillig for en flygtning

Det behøver ikke at tage mange timer om ugen at gøre en kæmpe forskel i et andet menneskes liv.

Som nytilkommen flygtning i Danmark er det en stor hjælp at ses med en dansker en gang imellem. Det kan være for at få hjælp til dansk lektierne, for at få oversat en vigtigt brev eller bare til en snak om løst og fast. Mødet med de frivillige og lokalsamfundet er af afgørende betydning for hvor godt og hurtigt flygtningene finder deres ben i deres nye tilværelse i Danmark.

Se listen over de forskellige organisationer, der hjælper flygtninge til en god start i Roskilde Kommune herunder.

Hvor kan jeg hjælpe?

  • Roskilde Flygtningevenner

     

    Roskilde Flygtningevenner er et netværk af beboere i Roskilde, som  hjælper flygtninge med at få danske venner, træne sproget og komme i gang med en almindelig dansk hverdag,

    De har en mentor- og venskabsfamilie-ordning, og de har faste aktiviteter i Kurhuset på Sct. Hans som Café, Sprogcafé, CREA, Cykelbutik og Kunstværksted. Nogle gange laver de udflugter eller andre arrangementer for børnefamilier.

    Læs mere om Roskilde Flygtningevenner her.

  • Dansk Flygtningehjælp i Roskilde

    Dansk Flygtningehjælp har to lokalgrupper i Roskilde:  ‘Dansk Flygtningehjælps Frivilliggruppe i Roskilde’ og ‘MentorNet Roskilde’. 

    Frivilliggruppen bygger bro mellem flygtninge/indvandrere og det danske samfund igennem en lang række aktiviteter. De har bl.a. kvindegrupper, lektiecaféer, familiebesøg og hjælper med praktiske ting som jobsøgning og cykelkurser.

    Læs mere om frivilliggruppen her.

    MentorNet Roskilde hjælper yngre flygtninge til en bedre integration ved at vejlede omkring uddannelse eller arbejde, støtte dem til at blive bedre til dansk, finde vej i det danske system, lære kulturen at kende og skabe sig et netværk.

    Du kan læse mere om MentorNet Roskilde her.

  • Røde Kors Roskilde

    De frivillige i Røde Kors Roskilde tilbyder et socialt netværk for flygtninge, så de hurtigt kan få en tryg og rolig hverdag i Danmark. De frivillige hjælper med praktiske ting som at læse breve fra kommunen, overkomme sproglige barrierer og at få handlet. Kontakten kan også være en hyggelig snak eller en gåtur, hvor I kan tale om løst og fast. Læs mere om Røde Kors' venner viser vej her. 

  • Ungdommens Røde Kors

    Ungdommens Røde Kors er unge frivillige, der hjælper børn og unge flygtninge. De frivillige tilbyder blandt andet lektiehjælp, spilleturneringer, ferielejr, chat og klubber.

    Læs mere om Ungdommens Røde Kors i Roskilde her.

  • Red Barnet Ungdom Roskilde

    I Red Barnet Ungdom Roskilde arbejder de frivillige for at gøre en forskel for børn og unge på lektiecaféer og for asylbørn på Center Avnstrup. Samtidig arbejder lokalbestyrelsen på at skabe sammenhold blandt de frivillige og udvikle idéer til nye projekter i Roskilde-området.

    Læs mere om Red Barnet Ungdom Roskilde her. 

Senest opdateret

01.05.2018